Om fællesskolen
Antimobbestrategi
Mobning forstås af alle elever og ansatte som noget, der skaber frygt, utryghed og tabte muligheder for et godt skoleliv. På Fællesskolen arbejder vi aktivt for at være en mobbefri skole. For at sikre dette er vi systematiske i vores forebyggende indsats.
Mobning opleves individuelt, men foregår altid i en social kontekst. Det, der af den ene kan opfattes som godmodigt drilleri, kan af den anden opfattes som mobning.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har defineret otte tegn på mobning, som vi bruger til at forstå de komplekse situationer, som mobning ofte indgår i, samt til at målrette vores forebyggende arbejde med trivsel hos både elever og medarbejdere og sikre, at vores elever bliver rustet til at handle med respekt og – når de er klar til det – med omsorg for deres medmennesker.
Når drilleri ikke længere er for sjov
Der er altid en voksen tæt på eleverne på Fællesskolen. Når elever driller, er vi på forkant og guider både den elev, der oplever pres fra drillerier, til at sige fra, og den elev, der driller, til at aflæse den andens signaler.
Når konflikter ikke længere kan løses
Der kan opstå situationer, hvor eleverne er utrygge ved hinanden, og hvor eksklusion foregår, eller uvenskab bliver langvarigt. Fællesskolens medarbejdere er altid opmærksomme på eventuelle konflikter i elevgruppen, og i samarbejde med hjem eller opholdssted arbejder vi med inddragelse af eleverne på gode løsninger og strategier for fremadrettet accept og tolerance.
Når ekskluderende adfærd bliver systematisk
På Fællesskolen oplever vi ikke denne tendens. Vi er tæt på vores elever og kan hurtigt gribe ind med støtte og løsninger, inden eksklusion og ydmygelse finder sted.
Når fællesskabet er præget af utryghed
Vi har elever, der på grund af tidligere erfaringer er utrygge i starten af deres skoleforløb hos os. Vi er altid tæt på alle elever, og vores nye elever i indslusningsfasen modtager ekstra voksenstøtte og guidning.
Ved fortsat utryghed modtager eleven ekstra støtte, indtil vedkommende oplever tryghed og kendskab til både mennesker og rammer på skolen.
Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
Vores elever har en forståelse for, at skole kan være svært – både for dem selv og for andre. Denne forståelse understøttes af de voksne, der guider dem gennem skoledagen. Når en elev opleves som irriterende af andre, hjælpes eleven til at finde mere hensigtsmæssige kontaktformer, samtidig med at den anden elev støttes i enten at trække sig eller finde ro og tålmodighed i situationen.
• Når fællesskabet mangler empati
Vores elevgruppe kan have vanskeligt ved at forstå andres situationer og dermed forestille sig, hvordan andre har det. Med tæt guidning og feedback lærer eleverne at udvikle en bedre forståelse for andre samt at lytte og sætte sig i andres sted.
Eleverne mødes med motiverende samtaler og individuel indsats for at sikre, at de oplever tryghed og mening i at udvikle nye vaner og strategier i mødet med andre.
Når fællesskabet er præget af ulige magtforhold
Vores elever guides i alle sociale situationer for at forebygge et hierarki med magtpositioner i elevgruppen. Hvis denne tendens opstår, sættes der ekstra ressourcer ind for at sikre, at alle viser respekt for hinanden og for de værdier, vi står for.
Når fællesskabet er præget af ensomhed
Vi har enkelte elever, der har særligt svært ved social interaktion med jævnaldrende. I disse tilfælde træder de voksne ind som støtte. De arbejder med nærvær, trivsel og udvikling af sociale kompetencer. Samtidig arbejdes der med, at eleverne – med voksenstøtte – gradvist kan opbygge relationer og indgå i fællesskaber med deres klassekammerater.
Fællesskolen er meget opmærksom på, at mobning kan foregå både i det fysiske og i det virtuelle rum. Alle vores elever får guidning i god digital adfærd, som er integreret i undervisningen. De lærer at tænke sig om, før de handler, og at reflektere over, hvad der er bedst for dem selv og andre i digital kommunikation.
Stærke værdier
Fællesskolens værdier
Nysgerrighed skaber vækst, og spørgsmål som hvorfor, hvordan, hvilket, hvornår og hvem er udtryk for nysgerrighed og katalysator for læring, og er en af vores vigtigste grundsten i læringsprocesser. Det gælder både i en faglig kontekst, og ikke mindst hos lærere og pædagoger, da vi er nysgerrige på, hvem vore elever er som mennesker og hvad der får dem hver især til at trives og lære nyt. Nysgerrighed er fundamentalt for en optimal personlig, social og faglig udvikling.
Nysgerrighed
For at være tryg, der hvor man er kræves der blandt andet en følelse af at høre til, og at kunne mærke at andre vil én. Dette følger hånd i hånd med at have lyst, vilje og forudsætninger for at ville andre, og er fundamentalt for den gode sociale udvikling samt kan bane vejen for en succesrig overgang til videre uddannelse og arbejdsmarked. Fællesskolen prioriterer tid til nærvær. De mange små nærværende samtaler, der baner vejen for at kunne befinde sig godt i sin klasse og i frikvartererne, er med til at skabe en identitet som skoleelev og kommende borger.
Nærvær
Faglig viden og evnen til at bruge den viden i livet er en grundsten for at træffe gode valg og kunne leve et tilfredsstillende voksenliv. Fællesskolen tror på, at alle kan opnå en faglig vækst og at den vækst er vigtig både i forhold til videre uddannelse og eget selvværd og identitet. Fællesskolen stræber efter, at alle vores elever oplever, at de har kapacitet til at lære hele livet, og at den kapacitet kan åbne de døre, der er vigtige for dem.
