Om Fællesskolen

Regler 2026

  1. Vi behandler hinanden med forståelse og respekt.

  2. Vi behandler hinandens ejendomme med respekt, inkl. skolens bygninger og materielle. 

  3. Vi er en røgfri skole, dvs. ingen tobaksprodukter er tilladt på Fonden Fællesskolen.

  4. Elever må ikke medbringe mad eller drikkelse i skolen uden særlig tilladelse. Dette inkluderer energidrikke og sodavand. 

  5. Man må ikke forlade matriklen uden tilladelse fra personalet. 

  6. Elevernes legeområde er bag om bygningen, aldrig foran.

  7. Ingen mobiler eller andre elektroniske kommunikations enheder. Elever der har mobiler med under transport til – og fra skolen skal aflevere deres mobiler på skolekontoret når de ankommer på skolen. 

  8. Vi spiser frokost og morgenmad sammen med de voksne. 
IMG 20210623 111956

Stærke værdier

Fællesskolens værdier

Nysgerrighed skaber vækst, og spørgsmål som hvorfor, hvordan, hvilket, hvornår og hvem er udtryk for nysgerrighed og katalysator for læring, og er en af vores vigtigste grundsten i læringsprocesser. Det gælder både i en faglig kontekst, og ikke mindst hos lærere og pædagoger, da vi er nysgerrige på, hvem vore elever er som mennesker og hvad der får dem hver især til at trives og lære nyt. Nysgerrighed er fundamentalt for en optimal personlig, social og faglig udvikling.

Nysgerrighed

For at være tryg, der hvor man er kræves der blandt andet en følelse af at høre til, og at kunne mærke at andre vil én. Dette følger hånd i hånd med at have lyst, vilje og forudsætninger for at ville andre, og er fundamentalt for den gode sociale udvikling samt kan bane vejen for en succesrig overgang til videre uddannelse og arbejdsmarked. Fællesskolen prioriterer tid til nærvær. De mange små nærværende samtaler, der baner vejen for at kunne befinde sig godt i sin klasse og i frikvartererne, er med til at skabe en identitet som skoleelev og kommende borger.

Nærvær

Faglig viden og evnen til at bruge den viden i livet er en grundsten for at træffe gode valg og kunne leve et tilfredsstillende voksenliv. Fællesskolen tror på, at alle kan opnå en faglig vækst og at den vækst er vigtig både i forhold til videre uddannelse og eget selvværd og identitet. Fællesskolen stræber efter, at alle vores elever oplever, at de har kapacitet til at lære hele livet, og at den kapacitet kan åbne de døre, der er vigtige for dem.

Faglighed