Brobygning og Skills på dagsordenen

5 august, 2018

nyhedsbillede03 458x229 1

Skoleåret på Fonden Fællesskolen starter blødt den 13. august med hyggelig morgenmad og velkommen til gamle og nye elever. Men allerede mandag den 20. august bliver 9. og 10. klasses eleverne præsenteret for den verden, der ligger efter deres afgangsprøve. En UU-vejleder fra Vordingborg Kommune kommer nemlig på besøg og taler med de ældste elever om deres ønsker til brobygning i skoleåret 2018/-19.

Midt i september tager alle lærere og elever på Fonden Fællesskolen sammen en dag til Skills Stafet i Næstved. Formålet med Skills er, at eleverne får øjnene op for, at en erhvervsuddannelse er mere end tømrer, frisør og elektriker. Der findes over 100 spændende erhvervsuddannelser, hvor elever kan dygtiggøre sig inden for et bestemt fag, praktikforløb og fleksibel videreuddannelse.

”Der er rigtigt mange erhvervsuddannelser, man ikke rigtigt kender til. Derfor er det spændende at tage på Skills og se, hvor mange muligheder, der er for at få en erhvervsuddannelse, siger skoleleder Mette Sand Reichenbach.

De seneste

Nyheder